Forestil dig, at du søger et job – og får et afslag uden at tale med et menneske. Eller at du pludselig oplever, at dit arbejde ikke længere handler om at træffe beslutninger, men om at “følge systemets forslag”. Det er virkeligheden for flere og flere danske arbejdstagere.
AI og automatisering er ikke længere noget, der venter ude i horisonten. De er allerede ved at forme vores hverdag – fra sagsbehandling i kommunerne og kundeservice i det private til automatiserede HR-processer og juridisk rådgivning. I takt med at teknologien vinder indpas, forandres ikke bare opgaverne – men hele forståelsen af, hvad det vil sige at arbejde. “Vi er ikke imod teknologien, tværtimod er der mange muligheder i brugen af kunstig intelligens – men vi savner den kritiske tænkning. Hvem stopper op og spørger: Hvad gør det her egentlig ved os og samfundet?,” spørger formand for DJØF Sara Vergo.
Der er i dag færre diskussioner om, hvorvidt AI skal bruges – og flere om, hvordan det implementeres. Men spørgsmålet er, hvem der egentlig sætter rammerne? Forandringerne sker ofte uden debat, uden tydelig ansvarskæde – og uden at medarbejderne inddrages.
Denne artikel undersøger de stille strukturelle forskydninger, AI er i gang med at indføre i vores arbejdsliv. Vi stiller tre spørgsmål:
- Hvad siger forskningen om AI’s påvirkning af arbejdsmarkedet?
- Hvilke jobs forsvinder – og hvilke opstår?
- Hvem træffer beslutningerne om, hvordan AI bruges – og hvem gør ikke?
Hvad siger forskningen om AI’s påvirkning af arbejdsmarkedet?
AI kommer ikke med én virkning. Den kommer i lag. Og forskningen viser, at effekterne afhænger af, hvordan teknologien bruges – og hvor. Men ét er sikkert: vi står midt i en stor omstilling. OECD anslår i deres Employment Outlook 2023, at over 25 % af alle job i gennemsnit er i høj risiko for automatisering i medlemslandene. Men også, at mange af disse job allerede har ændret karakter frem for at være forsvundet. Danmarks Statistik har gennemgået effekterne af store sprogmodeller på det danske arbejdsmarked og konkluderer, at det særligt er job i offentlig administration, kundeservice, HR og jura, som står i første linje. Dog uden at kvantificere reelle jobtab – for det afhænger af, hvordan AI implementeres. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fremhæver, at automatiseringsrisikoen er højere for lavtlønnede og kortuddannede, og at AI dermed kan forstærke eksisterende uligheder på arbejdsmarkedet.
McKinsey vurderer i deres rapport Superagency in the Workplace (2023), at AI snarere end at fjerne arbejde skaber nye typer opgaver – især inden for koordinering, beslutningsunderstøttelse og datastrukturering. Den type opgaver bliver dog ofte ikke anerkendt eller synliggjort. Det billede bekræftes af økonom Daniel Susskind, der i sin bog A World Without Work argumenterer for, at AI ikke nødvendigvis fører til massearbejdsløshed – men til et skift i arbejdets karakter: “Det er ikke kun, hvem der arbejder, men hvordan der arbejdes, der bliver forandret.”
Og netop det skift skaber en række nye, men ofte usynlige, opgaver. Som forsker Mikkel Flyverbom formulerer det: “For hver chatbot, der bliver installeret, opstår en masse nyt arbejde – tilpasning, kompensation og forbindelsesarbejde. Det er usynligt arbejde, men helt afgørende.” Mikkel Flyverbom er professor i kommunikation og digitale transformationer ved Institut for Ledelse, Kommunikation og Samfund på Copenhagen Business School.
Men meget af denne transformation sker uden offentlighed, uden tydelige spilleregler og uden gennemsigtighed. Som Gry Hasselbalch, medstifter af DataEthics.eu og medlem af EU’s højtniveaugruppe for AI advarer: “Man ser ikke friktionen – den bliver bare glattet ud. Der er en forestilling om, at det bare er teknisk og effektivt, men det handler om, hvem der bestemmer og hvad der bliver usynligt.”
Hvilke jobs forsvinder – og hvilke opstår?
AI rammer ikke alle job ens. Nogle funktioner automatiseres i stor stil, andre ændrer karakter, og enkelte vokser frem i takt med de nye teknologiske muligheder. Forskningen peger på, at det er mere retvisende at tale om tre zoner end én samlet bevægelse:
Høj risiko for automatisering
Ifølge OECD og Danmarks Statistik er jobfunktioner inden for administration, kundeservice, regnskab og sagsbehandling blandt dem, der har højest risiko for at blive helt eller delvist overtaget af automatiserede systemer eller AI-modeller. I den offentlige sektor eksperimenterer flere kommuner allerede med AI-støttede afgørelser, automatiske e-mail-svar og screeningsalgoritmer i beskæftigelsessystemer.
Forandringszoner
Der, hvor AI ikke overtager arbejdet, ændrer det det. I fag som HR, jura, journalistik og offentlig kommunikation bruges AI i stigende grad til research, dokumenthåndtering og rekruttering. Det giver nye muligheder, men kræver også nye former for kontrol, etik og digital dømmekraft. “AI skaber ikke bare besparelser – det skaber også nye opgaver. Nogen skal kvalitetssikre, integrere, holde øje med dataetik,” siger Sara Vergo.
Vækstzoner
Samtidig opstår helt nye jobprofiler og efterspørgsel efter kompetencer, der ikke fandtes for få år siden. Fag som prompt engineering, AI-systemdesign, cybersikkerhed, databaseret beslutningsstøtte og grøn AI-udvikling er i vækst – særligt i rådgivningsbranchen og det offentlige digitaliseringslag.
Hvem tager beslutningerne?
Det kan virke som om AI “bare” glider ind i arbejdsgangene. Men bag hver algoritme og hver automatiseret proces ligger et valg – eller fraværet af et valg. Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvad teknologien gør – men hvem der beslutter, hvordan den bruges. “Problemet er, at teknologi stadig ses som noget, der skal løses af en IT-afdeling – ikke som noget, der griber ind i hele organisationens strategi og værdier,” siger Mikkel Flyverbom.
På strategisk niveau træffes beslutningerne ofte af ministerier og styrelser som Digitaliseringsstyrelsen, Finansministeriet og STAR. Her formuleres visioner om “effektivisering” og “digital transformation”, men dokumentationen viser sjældent konkrete vurderinger af konsekvenser for medarbejdere, borgerkontakt eller dataetik.
På implementeringsniveau står kommuner, regioner og institutioner som Statens IT med opgaven: at få systemerne til at fungere i praksis. Det sker ofte med hjælp fra private leverandører – og her sker afgørende valg om systemdesign, datakilder og automatiseringsgrad.
Private leverandører og konsulenthuse som Netcompany, KMD, PwC og Deloitte spiller en stadig større rolle. De leverer teknologien, men bliver også i stigende grad rådgivere på indholdsniveau – og bevæger sig dermed fra leverandører til medbeslutningstagere. “Der er alt for få arbejdspladser – både offentlige og private – som reelt har taget stilling til, hvad man vil bruge AI til. Der er behov for retningslinjer og rammer for, hvad man må bruge teknologien til,” siger Sara Vergo.
Men gennemsigtigheden er lav. Kontrakter, systembeskrivelser og samarbejdsaftaler er ofte utilgængelige for offentligheden – og medarbejderinddragelse sker sjældent systematisk. “Der mangler demokratisk kontrol. Når beslutninger træffes i lukkede tekniske systemer eller via konsulenter uden ansvar, mister vi overblikket – og muligheden for at sige fra,” vurderer Mikkel Flyverbom.
Kritiske stemmer: Hvem siger fra?
AI rulles ud med løfter om effektivisering, innovation og arbejdskraftbesparelse. Men parallelt med den teknologiske begejstring vokser et felt af faglige og etiske modstemmer, der efterlyser langsommelighed, gennemsigtighed og demokratiske afvejninger.
Gry Hasselbalch har fulgt AI-udviklingen i to årtier – og advarer mod det, hun kalder illusionen om neutralitet. “ Man kan ikke bare købe et system og lade det sejle. Hvis det kan bruges forkert, så bliver det brugt forkert. Sådan fungerer mennesker,” siger Gry Hasselbalch.
En anden kritisk stemme er Mikkel Flyverbom, som advarer mod at bruge AI som sparekniv: “Hvis man starter med at fyre folk, og bagefter indfører AI, så har man grundlæggende misforstået, hvordan forandring virker.”
Sara Vergo, peger på, at AI ikke kun ændrer arbejdsopgaver – men også truer fagligheden: “Vi er optaget af, at medarbejdere og ledere har kompetencerne til at bruge og forholde sig til AI – alt for mange er tilbageholdne med at bruge teknologien. Og vi risikerer, at man i iveren efter at effektivisere, forfalder til at reducere i antallet af medarbejdere, inden teknologien er ordentligt implementeret.”
Sammen udgør de en voksende front af fagpersoner, etikere og tillidsvalgte, som efterlyser større ansvarlighed. De spørger ikke, om AI skal bruges – men hvordan, af hvem, og med hvilke grænser.
Det stille skifte
AI ændrer ikke bare vores arbejdsliv – det ændrer vores arbejdsmoral. Ikke gennem revolution, men gennem et stille skifte. Uden drama, uden overskrifter – og ofte uden debat.
Det handler ikke kun om, hvilke opgaver vi udfører, men hvordan vi udfører dem – og ikke mindst, hvem der bestemmer det. Hvor vi før navigerede i samarbejde mellem kolleger og ledere, former beslutningerne sig nu gennem teknologier, kontrakter og systemer, som få helt forstår. “Vi går ind i en tid, hvor vi forhåbentlig kan tale mere nuanceret og kritisk om teknologiens rolle. Det er ikke længere naiv begejstring – og det er godt,” siger Mikkel Flyverbom.
En ny slags styring siver ind: Forudsigelser, automatiserede rutiner og indbyggede præferencer. Det er en ledelse uden ledere. En kontrol, der ofte er teknisk mere end menneskelig. Og konsekvenserne mærkes ikke først og fremmest som fyringer – men som fagligt tomrum, afmagt eller usynligt arbejde.
Hvis vi skal træffe kloge beslutninger om, hvordan AI skal forme fremtidens arbejdsliv, må vi kende dets spor i nutiden.
Hvem har magten? Hvem har ansvaret? Og hvad er det egentlig for en arbejdsmoral, vi er ved at indkode i algoritmerne?
Kilder:
AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd: Forandringer på arbejdsmarkedet – Kunstig intelligens på det danske arbejdsmarked
Danmarks Statistik, Københavns Universitet: Store sprogmodeller og det danske arbejdsmarked.
Datatilsynet: Brug af kunstig intelligens i den offentlige sektor 2023
Deloitte: Evaluering af AI-signaturprojekter – Sammenfatning og anbefalinger, November 2024
Anna Ilsøe & Louise Weber Madsen (Faos): Digitalisering af arbejdsmarkedet – Danskernes erfaring med digital automatisering og digitale platforme, September 2017
KL’s AI-Landkort (2024)
OECD: OECD Employment Outlook 2023 – Artificial Intelligence And The Labour Market, 2023
Oxford Economics: How Robots Change The World – What Automation Really Means For Jobs and Productivity, June 2019
Regeringen, KL, Danske Regioner: Den fællesoffentlige digitalisteringsstrategi 2022-2025
Regeringen: Digitaliseringsstrategien 2023
Regeringen: Strategisk indsats for kunstig intelligens (2024)
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering: Årsrapport 2021
Star.dk
Statens IT årsrapport
Udbud.dk