Foredrag

AI-debatten handler meget om, hvad teknologien kan. Jeg er mere interesseret i, hvad vi vil med den.

Kunstig intelligens bliver ofte præsenteret som en teknologisk udvikling, vi skal lære at følge med i.

Modellerne bliver større. AI bliver mere kompetent. Virksomheder investerer. Arbejdsopgaver automatiseres. Og spørgsmålet bliver hurtigt: Hvordan tilpasser vi os?

Mine foredrag begynder et andet sted.

Hvem bestemmer, hvilken rolle AI skal have i vores samfund? Hvad sker der med vores faglighed, institutioner og demokrati, når AI bliver en del af den infrastruktur, vi arbejder og træffer beslutninger med? Og hvad skal mennesker stadig kunne selv?

Det handler om teknologi.

Men det handler mindst lige så meget om magt, mennesker og samfund.

Mine foredrag bygger på mit arbejde som journalist, redaktør og researcher og kombinerer dokumentation, konkrete eksempler og større samfundsspørgsmål.

De handler ikke om den næste smarte AI-app.

De handler om de valg, der følger med teknologien.

01 — SIGNATURE KEYNOTE

Hvad skal AI?

Vi spørger hele tiden, hvad AI kan.

Kan den skrive vores tekster? Diagnosticere sygdomme? Undervise vores børn? Programmere vores software? Træffe bedre beslutninger?

Men måske begynder vi med det forkerte spørgsmål.

For selv hvis AI kan løse en opgave, følger det ikke nødvendigvis, at den skal gøre det.

Hvad skal AI? er et foredrag om det spørgsmål, der risikerer at forsvinde midt i begejstringen og bekymringen over teknologiens muligheder:

Hvad vil vi egentlig bruge den til?

Foredraget undersøger AI som et samfundsvalg.

Hvilke problemer ønsker vi, at teknologien skal løse? Hvilket arbejdsliv vil vi skabe med den? Hvilke beslutninger vil vi overlade til maskiner? Hvilke kompetencer ønsker vi selv at bevare? Og hvem skal have indflydelse på svarene?

Det er ikke et foredrag for eller imod AI.

Det er et foredrag om, hvorfor teknologiens retning ikke alene bør bestemmes af, hvad der teknisk kan lade sig gøre.

Det afgørende spørgsmål er ikke kun, hvad AI kan blive.

Det er, hvad vi vil have den til at være.

[Book / spørg til foredraget →]

AI er ikke et teknologispørgsmål – det er et demokratispørgsmål

Hvem bestemmer egentlig over AI?

De virksomheder, der udvikler modellerne? De organisationer, der implementerer dem? Politikerne, der regulerer dem? Eksperterne, der forstår teknologien? Eller de mennesker, der skal leve med konsekvenserne?

AI bliver i stigende grad en del af den infrastruktur, vores samfund fungerer gennem.

Det gør spørgsmålet om kunstig intelligens til mere end et spørgsmål om innovation.

Det bliver også et spørgsmål om magt og demokrati.

Foredraget undersøger, hvad der sker, når teknologiske systemer får betydning for information, arbejde, offentlige institutioner og beslutninger – samtidig med at en stor del af infrastrukturen kontrolleres af et relativt lille antal globale virksomheder.

Hvilken indflydelse har borgerne?

Hvilken handlekraft har demokratiet?

Og hvad kræver det, hvis mennesker skal være mere end brugere af systemer, andre har bygget?

[Spørg til foredraget →]

Folkeoplysningstanken er AI’s bedste modvægt

Måske har vi allerede en del af svaret på, hvordan mennesker skal navigere i en verden med kunstig intelligens.

Og måske er svaret mere end 150 år gammelt.

Den nordiske folkeoplysningstradition bygger på en idé om, at mennesker ikke alene skal uddannes til at udføre bestemte funktioner. De skal have viden og forståelse nok til at kunne deltage i samfundet og træffe egne valg.

Den tanke bliver relevant igen med AI.

For hvis AI literacy reduceres til at lære mennesker at bruge de nyeste værktøjer, risikerer vi at uddanne dygtigere brugere uden nødvendigvis at skabe mere kompetente borgere.

Foredraget undersøger, hvad der sker, hvis vi kobler AI literacy sammen med folkeoplysning, kritisk dannelse og demokratisk deltagelse.

Hvad bør alle mennesker vide om AI?

Hvad skal vi kunne stille spørgsmål til?

Og hvordan sikrer vi, at forståelsen af en teknologi, der får stadig større samfundsmæssig betydning, ikke bliver forbeholdt teknologer og specialister?

[Spørg til foredraget →]

Du tror, du bruger AI – AI bruger dig

Du åbner ChatGPT.

Du stiller et spørgsmål.

AI svarer.

Det føles, som om relationen er enkel: Du bruger et værktøj.

Men hvad sker der, når værktøjet samtidig begynder at påvirke den måde, du arbejder, skriver, undersøger og tænker på?

Generativ AI handler ikke kun om, hvad teknologien producerer for os.

Det handler også om, hvordan vi tilpasser os teknologien.

Hvilke opgaver holder vi op med at udføre selv? Hvilke kompetencer risikerer vi at miste? Hvordan påvirker AI vores forventninger til hastighed og produktivitet? Og hvad sker der, når stadig større dele af vores intellektuelle arbejde foregår gennem platforme, vi ikke selv kontrollerer?

Foredraget undersøger forholdet mellem værktøj, afhængighed og menneskelig handlekraft.

For spørgsmålet er ikke alene:

Hvordan bruger vi AI?

Det er også:

Hvad gør brugen af AI ved os?

[Spørg til foredraget →]

Den næste krise kommer ikke fra en chatbot

Meget af den offentlige AI-debat foregår foran en chatboks.

Kan ChatGPT snyde til eksamen? Kan den skrive journalistik? Kan den tage mit job? Kan den hallucinere?

Det er relevante spørgsmål.

Men de risikerer også at gøre vores forståelse af AI for lille.

For den vigtigste udvikling kan vise sig at foregå andre steder: når AI bliver integreret i virksomheder, myndigheder, informationssystemer og kritisk digital infrastruktur.

Når vi bliver afhængige af systemer, som få virksomheder kontrollerer.

Når automatiserede beslutninger forbindes med hinanden.

Og når teknologien bliver så almindelig, at vi næsten holder op med at lægge mærke til den.

Dette foredrag flytter blikket fra chatbotten til AI som infrastruktur.

Hvor opstår de nye afhængigheder?

Hvilke systemiske risici følger med?

Og er vi ved at bygge en teknologisk infrastruktur hurtigere, end vi bygger vores evne til at forstå og kontrollere den?

[Spørg til foredraget →]

Hvad sker der, når AI bliver klogere end din redaktør? Din læge? Din politiker?

Forestil dig, at et AI-system på et bestemt område kan analysere mere information end et menneske, huske mere, arbejde hurtigere og i nogle situationer levere bedre resultater.

Hvem skal så træffe beslutningen?

Spørgsmålet bliver særligt interessant, når AI bevæger sig ind i områder, hvor vi traditionelt har stolet på menneskelig ekspertise.

Journalisten.

Lægen.

Læreren.

Embedsmanden.

Politikeren.

Men hvad betyder det egentlig, at AI skulle være “klogere” end et menneske?

Er mere information det samme som bedre dømmekraft?

Hvad sker der med ansvar, når mennesket følger maskinens anbefaling?

Og hvilke menneskelige kompetencer bliver vigtigere, hvis AI bliver bedre til nogle af de opgaver, vi tidligere forbandt med ekspertise?

Foredraget undersøger en mulig fremtid, hvor den interessante konflikt ikke nødvendigvis står mellem menneske og maskine, men mellem forskellige former for viden, autoritet og dømmekraft.

Måske bliver spørgsmålet derfor ikke, om AI kan erstatte eksperten.

Måske bliver spørgsmålet:

Hvad skal vi fremover have mennesker til?

[Spørg til foredraget →]

FRA SCENEN TIL SAMTALEN

Et foredrag behøver ikke slutte ved sidste slide

Jeg ser ikke et keynote-foredrag som 45 minutters envejsformidling af færdige svar.

De bedste foredrag åbner et spørgsmål, som publikum fortsætter med at diskutere bagefter.

Derfor kan foredragene også kombineres med samtale, paneldebat eller en efterfølgende workshop, hvor organisationen arbejder videre med nogle af spørgsmålene.

Indhold, eksempler og niveau tilpasses arrangementet og publikum.

Foredragene kan blandt andet fungere på konferencer, faglige arrangementer, ledermøder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og debatarrangementer.

JOURNALISTIK SOM UDGANGSPUNKT

Jeg kommer ikke fra tech-industrien

Mit udgangspunkt er journalistikken.

Som stifter og chefredaktør for AI Portalen arbejder jeg med at undersøge kunstig intelligens som samfundsfænomen: arbejdsmarked, regulering, digital suverænitet, offentlig digitalisering, demokrati og teknologisk magt.

Det præger også mine foredrag.

Jeg forsøger ikke at sælge en bestemt teknologi eller fortælle publikum, at AI enten kommer til at redde eller ødelægge verden.

Jeg bruger journalistikkens spørgsmål:

Hvad ved vi?

Hvad ved vi ikke?

Hvem har en interesse i udviklingen?

Hvem får magt?

Hvem bærer risikoen?

Og hvilke alternativer findes der?

Foredragene bruger den tilgang til at skabe et rum, hvor publikum kan diskutere AI som andet og mere end teknologi.

ET FOREDRAG TIL JERES PUBLIKUM

De seks foredrag er grundfortællinger – ikke manuskripter, der bliver leveret identisk hver gang.

Cases, eksempler og vægtning kan tilpasses publikum og arrangementets tema.

Hvis jeres arrangement handler om AI og ledelse, arbejdsmarked, demokrati, journalistik, uddannelse, offentlig sektor eller digital suverænitet, kan foredraget derfor bygges omkring den konkrete sammenhæng.

Jeg udvikler også nye foredrag, når arrangementet kræver en anden vinkel.

[Kontakt mig om et foredrag →]

Foredrag og øvrige kommercielle aktiviteter på fleeton.dk udbydes og faktureres gennem FutureAble.