45 % af danskerne er meget bekymrede for store udenlandske tech-virksomheders indflydelse på demokratiet i dag. Næsten halvdelen af danskerne ville bruge europæiske digitale løsninger, hvis de fandtes. To tankevækkende tal i en tiltagende debat om digital suverænitet. Kan Danmark overhovedet blive digital suverænt? Svaret ligger måske i en forståelse af hvad digital suverænitet er.
I denne uge var jeg til en konference om digital suverænitet arrangeret af ADD-projektet (Algoritmer Data og Demokrati) og Politiken. Og når man holder en så vigtig konference, så skal man også have vigtige personer, som fx digitaliseringsminister Caroline Stage til at komme og sige noget relevant. Problemet er, at en digitaliseringsminister (det gælder både den nuværende og hendes forgænger) er politikere og det betyder, at selvom der ikke spares på ambitioner på området – hverken danske eller europæiske, så handler sådan et oplæg som regel mere om at opridse et politisk landskab fremfor at komme med konkrete bud på metoder til at opfylde ambitionerne.
Det kunne den tidligere danske næstformand for EU Kommissionen og konkurrencekommissær, Margrethe Vestager, derimod. Hendes bud, at vi skal turde at gøre tingene anderledes.
”Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, har jo ret når hun siger, at landene skal have lov til at sætte et krave om ’Made in Europe’ i deres udbudsmateriale. Vi bliver nødt til at skabe markedet,” sagde ex-kommissæren i sit oplæg.
Og der var Dan Rose Johansen fra todai.dk enig… i hvert fald, at vi skal skabe et marked, men hans indgangsvinkel er, at det gør vi kun gennem at skabe store beskidte og onde tech-giganter indenfor Europas grænser.
”Vi skal have grådige kapitalister, der vil eje IP-rettigheder – først dér kan vi skabe markeder, andre vil købe af os,”sagde han. Vi har postet rigeligt med midler i forskningen og investeringer i virksomheder er fint, men indtil vi har et marked, så er det penge ned i et stor sort hul, mente han.
Men om vi kan blive digitalt suveræne er en anden sag. Vestager mener ikke at det er muligt i den forstand, at Europa bliver selvforsynende med digitale tjenesteydelser. Og flere af Dan Rose Johansens meddebattører var enige og mente, at det handlede nok mere om at være gensidigt afhængige end fuldstændigt uafhængige.
Professor Rebecca Adler-Nissen, der leder Det Nationale Center for AI i Samfundet ved Københavns Universitet (CAISA), sagde at før vi kan afgøre om vi kan blive digitalt suveræne, så skal vi spørge os selv om hvem det er, der skal være digitalt suveræne – er det Danmark, er det EU er det en mere flydende størrelse som Europa eller er det virksomhederne i Europa? Og så skal vi være opmærksomme på hvordan vi skal være digitalt suveræne, som også var noget af det debattørerne i det efterfølgende panel var inde på.
Et af de absolut meste oplæg blev leveret af Marietje Schaake fra Stanford University, der i øvrigt er forfatter til bogen The Tech Coup, hvor hun bla. argumenterer for at manglende opsyn med Tech-giganterne, deres overtagelse af flere statslige funktioner (som cybersikkerhed og overvågning) kombineret med manglende ansvarlighed, transparens og kontrol undergraver demokratier. Det var sådanset også hende budskab på konferencen, men ud fra den betragtning, at digital suverænitet af den grund er en nødvendighed og slet ikke burde være til diskussion.
Schaakes pointe sætter alle de andre udsagn på konferencen i relief, for måske skal vi slet ikke diskutere for eller imod digital suverænitet, hvis vi ønsker at bevare vores demokratier i Europa. Måske er det som Rebecca Adler-Nissen siger, at vi skal spørge os selv hvad det vil sige at være digitalt suveræne. For måske behøver vi ikke opfinde den dybe tallerken hver gang vi skal bygge nye systemer, men kan bygge ovenpå eksisterende løsninger. Margrethe Vestager kan meget vel have ret, når hun siger, at vi ikke i Europa bliver fuldstændigt selvforsynende med digitale tjenesteydelser, men en gensidig afhængighed kan måske også gøre det. En slagt digital nuclear deterrent.
Jeg er ikke sikker på, at jeg bryder mig om Dan Rose Johansens europæisk, store, beskidte tech-giganter. Jeg kunne i hvert fald godt tænke mig, at de fik lidt flere etiske retningslinjer, tilsyn og større ansvarlighed end de amerikanske. Men jeg kan godt se pointen i, at der skal et profitencitament til for at skabe et reelt marked på området. Hvis vi så samtidigt kan komme væk fra et ”move fast and break things”-narrativt, men have et fokus på europæiske tech-giganter, der lever ansvarlige, gennemsigtige, open-source-produkter, så er vi et langt stykke af vejen mod både digital suverænitet og en forbedret europæisk konkurrencedygtighed.